CFV – Fyn

Hvem er vi?

Vi er en gruppe frivillige der arbejder for at forbygge vold, og udbrede talen om vold i samfundet.

Hvad laver vi?

Vi laver bl.a. gruppeforløb til voksne som har været udsat for vold, forløb til fagpersoner og aktivister som arbejder med vold. Vi har blandt andet været med ved Odense Pride og afholder også gruppeforløb.

Bliv frivillig!

Kom og bliv frivillig hos os, og være med til at hjælpe mennesker der har været udsat for vold. Du kan skrive til leder af CFV Fyn, Stine Ramussen på: svr@talomvold.dk 

Bag om CFV-fyn

Center for Voldsforebyggelses lokalafdeling i Odense startede i det små i sommeren 2023, hvor engagerede frivillige feminister rakte ud og kastede lys på et behov for voldsforebyggende indsatser på Fyn. Og i september 2023 blev lokalafdelingen CFV Fyn officielt en realitet.

Vi er en lokal forankring af organisationen i Odense og på Fyn på samme vis, som vores søster afdeling i Nord er det i Aalborg. Det betyder, at vi engagerer os lokalt igennem sparring og samarbejder med relevante lokale foreninger og interessenter samt indsatser for lokale målgrupper og udbredelse af voldsforebyggende viden i det fynske.

Afdelingen ledes af Stine Rasmussen, som er projektkoordinator på Tal om Vold indsatsen i Odense og har ansvar for driften af lokalafdelingen og samarbejdet med de dygtige frivillige, der er tilknyttet.

Ræk endelig ud, hvis du/i vil engagere jer i det voldsforebyggende arbejde i Odense og på Fyn, eller hvis du/i bare har brug for sparring over en god kop kaffe eller te. Stine kan kontaktes på: svr@talomvold.dk eller tlf. 93 93 85 47

Interview med Stine Rasmussen leder af CFV-Fyn

Stine, Leder CFV Fyn

Tlf: 93 93 85 47

Mail: svr@talomvold.dk

Fortæl lidt om, hvem du er, hvad du hedder og hvor gammel du er?

Jeg hedder Stine, og er 31 år gammel. Jeg har en kandidatuddannelse i religionsvidenskab og psykologi nu, og bor i Odense. Og så er jeg leder af CFV-Fyn

Hvorfor er du en del af CFV?

Jeg er en del af CFV, fordi jeg rigtig godt kan lide det intersektionelt blik og indgangsvinkel, som alt arbejde i organisationen er baseret på. Og fordi jeg synes, CFV har en unik tilgang, som gør det muligt at tale om vold udenfor terapirummet, så endnu flere mennesker kan få gavn af det. Både af den viden, men også det fællesskab, som der er i gruppeforløbene. Og det synes jeg er en ret unik tilgang.

Hvad vil du gerne opnå her hos CFV?

At udbrede en viden om vold som fænomen og voldsforebyggelse generelt. Jeg vil gerne bidrage til dagsorden om at få det integreret som en del i folkeskolen og på andre uddannelsesinstitutioner. Og så selvfølgelig at have en positiv, helende indvirkning og effekt på de mennesker, der deltager i gruppeforløbene og har en voldserfaring, som de kan tage med videre.

Hvorfor synes du CFV’s gruppeforløbene er så vigtige? Hvad er det, de kan?

Gruppeforløbene i CFV er noget særligt i og med, at de har som hele formålet at danne et fællesskab, hvor man sammen med erfaringsfælder har mulighed for at sætte ord på nogle ting, som deltagerne ofte ikke har sat ord på med deres andre relationer i deres liv, som de kan have svært ved.

Hvis du skal sige ligesom én ting, du er involveret i, som du er særlig stolt over at være med til at lave lige nu. Hvad skal det så være?

Det jeg er mest stolt af at være med i, er at være en del af menneskers heling. Og få lov til at blive lukket ind i deres sårbarheder og historier. At være en del af deres vej mod heling og deres fortælling.

Er der en eller anden oplevelse i de forløb, som ligesom har sat sig fast i din hukommelse?

Der er to ting, jeg har lagt særlig mærke til, som jeg husker. Det første er oplevelsen af, hvor hurtigt deltagerne bliver trygge ved hinanden og rummet, og begynder at dele sårbare ting meget hurtigt. Det andet er oplevelsen af, når man har haft flere mødegange at opleve hvordan de begynder at bruge det sprog og de ord, og den måde at fortælle sin historie på. De integrerer allerede ordforrådet og måden at se vold på, bare i løbet af en eller to sessioner. Og se, hvordan det bliver en integreret del af deres fortælling, som de selv skal formidle. Det er vildt at se, alt det vi fortæller ligesom så frø hos dem i praksis.

Hvis nu vi taler en utopisk verden, hvad drømmer du om at nå?

Jamen, så er det ultimative mål jo nok, at der ikke bliver brug for os mere. At vi får et samfund, hvor alle er enige om og med på, at vold ikke bliver tolereret. Så vi igennem nogle generationer, begynder at få nogle børn og en generation, der er opdraget til, at det slet ikke kan komme på tale. Ja, det ville jo være det drømmen.

Hvordan skiller jeg ud her på Fyn i forhold til hovedafdelingen og sådan set også Nord afdelingen?

Vi skiller os ud ved, at Fyn og særligt Odense er lidt en smeltekæde, fordi det også er en stor uddannelses by med universitetet, så der er mennesker, der kommer mange forskellige steder fra, som så bliver samlet her. Jeg tror også, at mit bidrag til at gøre det lidt anderledes, er, at jeg har en vis forankring i foreningsmiljøet i Odense i forvejen, som kan give mig nogle lidt andre typer samarbejder og relationer.

Når du ser på det, hvorfor er det så, at vi stadig har voldt samfundet i dag?

En stor del af kernen af det arbejde er at få udbredt et syn på vold som strukturelt systemisk problem, og kigge på de praksisser og måder vi har indrettet vores samfund på som legitimerer vold. Fordi det er den type diskrimination, som drysser ned i andre lag i samfundet og giver menneskerne opfattelsen af, at det er okay at anvende vold. Eller kan lede folk til at anvende vold. Så at kigge på de helt store strukturer, som er helt intersektionelt.