I vores støttegrupper inviterer vi 6 personer ind til et 6 ugers forløb. Vi mødes en gang om ugen i København, i 2 timer pr. gang. Gruppen vil blive ledt af en gruppeleder. Vi arbejder ud fra peer to peer-også kaldet gensidig støttemetoder. Det betyder at vores gruppeleder leder gruppen gennem personens egen viden og erfaring med emner relateret til vold.
Lyt med i podcasten “Hvad er Vold?” afsnit 1. Her uddyber vi hvad laver i støttegrupperne.
Gensidig støtte kan defineres som en metode hvorved støtten kommer fra mennesker med ensartet levet erfaring. Støtten findes i følelser, spejling og anerkendelse af genkendeligheder. Igennem empati og aktiv lytning kan isolations- og ensomhedsfølelser opløses og ses i nye lys igennem deling med folk med der har været i ensartet situationer.
Studier af peer-support selvorganiserede grupper viser at metoden kan forebygge depression, angst og ensomhed. Vi tror at dette handler om at opleve et fordomsfrit fællesskab, hvor den deltagende kan hele sammen med andre mennesker. Igennem vores undersøgelser viser det sig at særligt fællesskabsfølelser er med til at genetablere tillid og tilhørsforhold til sociale relationer.
Vi ved at mange der har været udsat for vold finder det svært at tale med eksperter, fordi folk der ikke genkender oplevelser relateret til vold eller former for diskrimination kan komme til at fremmedgøre den udsattes oplevelser yderligere. Vi tror at peer to peer-støtte kan være med til at flytte heling væk fra terapirum og ud i det større samfund.
I grupperne yder vi psykosocial støtte, tilbyder psykoedukation til specifikke voldsformer og indhenter data på sammenhængen og kompleksiteten mellem ulighed og vold.
Fra psykoedukation til samfundsedukation
Fra psykoedukation til samfundsedukaton betyder at vold er et politisk samfundsanliggende og ikke et kun et personligt problem. Vi forstår at voldsforebyggelse må betragtes som en handling mellem person og samfund, og ikke mellem den udsatte og den udøvende. På den måde kan vi engagere større politiske tiltag og handlingsplaner, som ser vold mod personer som en belastning for samfundet og personen, og ikke alene som den enkeltes problem.
Vi mener at voldshandlinger er baseret på grundlæggende mekanismer i samfundet, som danner grobund for vold samt offerbebrejdende og altså de sociokulturelle holdninger til vold, der gør at mange betragter vold som et personligt problem.